KNOB OG STIK
En dag opdagede jeg kunstneren Otto Freundlich.
Det sang i min sjæl, da jeg så hans billeder.
Et modul, en form, han arbejdede med, havde for ham betydning langt ud over det billedmæssige. https://www.youtube.com/watch?v=HzyZrYpdm74
Billederne inspirerede mig, i al beskedenhed, til at eksperimentere med et modul i gouache på papir.
Modulet – formen – danner uvægerligt uendelige kombinationer af rænker, kæder og knuder.
Deraf kommer navnet på serien, der er min hyldest til Otto Freundlich:
KNOB OG STIK.
Otto Freundlich blev myrdet i koncentrationslejr 9. marts 1943, 64 år gammel.
Det er samme alder jeg havde, da jeg begyndte på serien.
Slipstik
Dobbelt halvstik
Slipseknuder
Fransk fletning
Flamsk knob i opløsning
Reberbahn
Otto Freundlich, Composition, 1939
Gouache på papir, 54 x 43 cm.
© Musée de Pontoise
Otto Freundlich havde en banebrydende rolle i udviklingen af abstrakt kunst. Var samtidig med blandt andre Picasso, Braque, Delaunay og Kandinsky, men har ikke fået den anerkendelse for sin rolle, som han fortjener.
KNOB OG STIK som print
De første fire billeder i serien findes som Giclée print, hver i et oplag på 50. Printene er numereret og signeret.
De er lavet på kraftigt, syrefrit akvarelpapir, og farverne er utrolig flot gengivet.
Printene er lavet af Thomas Riishøj, Art2print.
De sælges hos glarmester Per Lang, hvor Malene Fritzbøger, har indrammet dem virkelig smukt.
FARVERNE
Efter de to første billeder var lavet, besluttede jeg at bruge de farver, der hører til Van Dijk’s Palet.
Det drejer sig om 12-14 farver, der ikke blandes indbyrdes, og kun ændres med hvid. Fx er den lyserøde farve i Slipseknuder og Fransk fletning lavet med Alizarin-rød og hvid.
Således har jeg to ‘regler’ at arbejde ud fra – modulet og farverne. At arbejde med begrænsninger er en udfordring, der samtidig giver stor frihed til at sprælle. Jeg tror, jeg ved, hvad jeg har at gøre med, men overraskes gang på gang.
Knob og Stik har udviklet sig til større og mere komplekse billeder i olie. Se mere >
Sven Okkels, Arizona, 2017
Olie på lærred, 35 x 27 cm.
© Sven Okkels
Sven har tegnet og malet i over 70 år. Han river selv sine oliefarver med pigment og linolie. Flere bøger har han skrevet; bl.a. Van Dyck’s palet, 2011.
Se mere på svenokkels.dk